Problemformulering.
1. Hvordan kan pædagoger og statsadvokater samarbejde om at bibeholde familiær kontakt?
2. Hvordan kan pædagoger og statsadvokater samarbejde om, at den dømtes dom bliver overholdt?
3. Hvordan kan psykologer og pædagoger samarbejde om at minimere brug af magtanvendelser?
4. Hvordan kan psykologer og pædagoger reflektere sammen over magtanvendelser?
5. Hvordan kan psykologer og pædagoger samarbejde om at give beboeren handicapforståelse?
onsdag den 6. oktober 2010
søndag den 3. oktober 2010
Jeg har primært valgt at prøve forstå psykologen og statsadvokaten. I forhold til en § 108.indistion jeg vil starte med statsadvokaten hvor jeg vil komme med forskellige eksempler.
Eksempel i forhold til love
1. § 108. kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk har behov for omfattende til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
2. retssikkerhedsloven § 16. kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses ifølge § 15. tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.
3. serviceloven § 148 a. den stedlige kommunalbestyrelse føre der generelle driftsorienterende tilsyn med tilbudtes personale, bygninger og økonomi. stk. 2 det generelle driftsorienterende tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor en anden kommune eller region har indgået en general om anvendelse af samtlige pladser og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterende tilsyn, ifølge § 5,stk. 7.
Eksempel i forhold til love
1. § 108. kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk har behov for omfattende til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
2. retssikkerhedsloven § 16. kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses ifølge § 15. tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.
3. serviceloven § 148 a. den stedlige kommunalbestyrelse føre der generelle driftsorienterende tilsyn med tilbudtes personale, bygninger og økonomi. stk. 2 det generelle driftsorienterende tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor en anden kommune eller region har indgået en general om anvendelse af samtlige pladser og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterende tilsyn, ifølge § 5,stk. 7.
Jeg vil starte med at samle impiri til min case og prøve at forstå hvilke pædagogiske udfordringer og rolle pædagogen har i forhold til casen. Jeg vil også prøve at forstå hvilken rolle statsadvokaten har og forstå deres arbejde det samme vil gældende for den psykolog der også er en del af min case. Jeg vil også kikke på retssikkerhedsloven kontra serviceloven for at få et overblik over de forskellige roller de forskellige professioner har for at forstå det tværprofessionelle samarbejde.
mandag den 27. september 2010
Samarbejds partner
Samarbejdspartner.
I forhold til denne case, er der flere problemstillinger hvor der er tale om at bruge flere samarbejdspartnere. der er statsadvokaten, i forhold til den udgang der skal søges. Der er også distrikts chef psykolog der vunder de magtanvendelser der er forgået. Der er og tale om hele personalegruppen der reflekter over de magtanvendelser der har været til personalemøde.i håb om at kunne undgå dem i fremtiden.
I forhold til denne case, er der flere problemstillinger hvor der er tale om at bruge flere samarbejdspartnere. der er statsadvokaten, i forhold til den udgang der skal søges. Der er også distrikts chef psykolog der vunder de magtanvendelser der er forgået. Der er og tale om hele personalegruppen der reflekter over de magtanvendelser der har været til personalemøde.i håb om at kunne undgå dem i fremtiden.
søndag den 26. september 2010
tema 2 case.1
Case. 1
På døgn institution for udviklingshæmmede voksne bor Ib, som har en dom til anbringles i institution, da Ib er dømt som brandstifter. Det vil sige, at Ib skal være under opsyn i al den tid, han er vågen og på ikke noget tidspunkt må overlades til sig selv. Ib er 32 år og 186 cm høj og vejer 116 kg. Ib har en diagnose, der hedder Tyrettesyndrom og har også Asbergersyndrom. Disse handicaps har indflydelse på Ibs sindstilstand. Det fører til uhensigtsmægtige verbale udladninger i sociale situationer. I større forsamlinger bliver Ib letantændelig, som igen har indvirkning på Ibs handicap, der gør, at Ib udviser en truende adfærd over for tætstående mennesker
Ib har i længere tid haft det svært og vil ikke modtage den støtte, han har fået tilbudt så som beskæftigelse i dagtilbud og hjælp til indsigt i sit handicap. Ib har været til fare for sig selv og overfor en medbeboer, hvor det endte med magtanvendelse og en del trusler mod en medbeboer og personale.
Ibs forældre har spurt Ib, om han gerne vil hjem en weekend og besøge dem? Det vil Ib gerne og spøger, om vi vil hjælpe ham med at søge en udgang hos statsadvokaten, da Ib ikke selv er i stand til at skrive en ansøgning. Ibs forældre skal have opsyn med ham fra fredag til søndag. De vil også søge om, om Ib kan køre med tog ned til dem, da de ikke har mulighed for at hente ham.
På døgn institution for udviklingshæmmede voksne bor Ib, som har en dom til anbringles i institution, da Ib er dømt som brandstifter. Det vil sige, at Ib skal være under opsyn i al den tid, han er vågen og på ikke noget tidspunkt må overlades til sig selv. Ib er 32 år og 186 cm høj og vejer 116 kg. Ib har en diagnose, der hedder Tyrettesyndrom og har også Asbergersyndrom. Disse handicaps har indflydelse på Ibs sindstilstand. Det fører til uhensigtsmægtige verbale udladninger i sociale situationer. I større forsamlinger bliver Ib letantændelig, som igen har indvirkning på Ibs handicap, der gør, at Ib udviser en truende adfærd over for tætstående mennesker
Ib har i længere tid haft det svært og vil ikke modtage den støtte, han har fået tilbudt så som beskæftigelse i dagtilbud og hjælp til indsigt i sit handicap. Ib har været til fare for sig selv og overfor en medbeboer, hvor det endte med magtanvendelse og en del trusler mod en medbeboer og personale.
Ibs forældre har spurt Ib, om han gerne vil hjem en weekend og besøge dem? Det vil Ib gerne og spøger, om vi vil hjælpe ham med at søge en udgang hos statsadvokaten, da Ib ikke selv er i stand til at skrive en ansøgning. Ibs forældre skal have opsyn med ham fra fredag til søndag. De vil også søge om, om Ib kan køre med tog ned til dem, da de ikke har mulighed for at hente ham.
onsdag den 22. september 2010
Den færdige opgave.
I. Indledning. 2
II. Case. 2
III. Problemformulering. 3
IV. Metode. 3
V. Teori. 4
VI. Analyse. 7
VII. Konklusion. 11
VIII. Referencer litteratur liste. 11
IX. Bøger der er brugt i forhold til opgaven. 12
I. Indledning.
Indledning:
I min opgave prøver jeg på at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde mellem psykologer og pædagoger i at få minimeret brug af magtanvendelser i en institution for voksne sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn. Der er også kikket på de sociale arenaer om, hvordan de kan have indflydelse på en udad reagerende adfærd. Du vil også læse om et kvalitativt interview og om handleplaner/personbeskrivelser. Der er også fokuseret på psykologers kompetenceprofil. Og der er kikket på serviceloven og retssikkerhedsloven. God læselyst.
II. Case.
På døgninstitution for udviklingshæmmede voksne bor Ib, som har en dom til opsyn, da Ib er dømt som brandstifter. Det vil sige, at Ib skal være under opsyn i al den tid, han er vågen og ikke på noget tidspunkt må overlades til sig selv. Ib er 32 år og 186 cm høj og vejer 116 kg. Ib har en diagnose, der hedder Tyrettesyndrom og har også Asbergersyndrom. Disse handicaps har indflydelse på Ibs sindstilstand. Det fører til uhensigtsmægtige verbale udladninger i sociale situationer. I større forsamlinger bliver Ib letantændelig, som igen har indvirkning på Ibs handicap, der gør, at Ib udviser en truende adfærd over for tætstående mennesker.
Ib har i længere tid haft det svært og vil ikke modtage den støtte, han har fået tilbudt såsom beskæftigelse i dagtilbud og hjælp til indsigt i sit handicap. Ib har været til fare sig selv og overfor en medbeboer, hvor det endte med magtanvendelse og en del trusler mod en medbeboer og personalet.
Ibs forældre har spurgt Ib, om han gerne vil hjem en weekend og besøge dem. Det vil Ib gerne og spørger, om vi vil hjælpe ham med at søge en udgang hos statsadvokaten, da Ib ikke selv er i stand til at skrive en ansøgning. Ibs forældre skal have opsyn med ham fra fredag til søndag. De vil også søge om, om Ib kan køre med tog ned til dem, da de ikke har mulighed for at hente ham.
III. Problemformulering.
Hvordan kan psykologer og pædagoger, samarbejde om at minimere brug af magtanvendelser på en døgninstitution for domfældte, udviklingshæmmede voksne?
IV. Metode.
Jeg har valgt at lave et kvalitativt interview med en pædagogisk informant, der er uddannet omsorgsassistent med en pædagogisk overbygning. Informanten er desuden sikkerhedsrepræsentant på en§108 institution. Hvis man ser positivt på det, er det rart med en informant, der har en høj anciennitet og viden om magtanvendelser og har samarbejde med psykologer. Eventuelle ulemper kan være, at det efter 35 år i faget er muligt at få et farvet syn på de problematikker, der er i spørgsmålene eller uddannelsen. Informanten er måske ikke blevet opdateret jævnligt nok. Jeg har optaget interviewet på diktafon. Det er en god måde, da man kan gentage svarene i et forsøg på at forstå dem. Et andet alternativ ville være at optage interview med et videokamera, da der i et visuelt interview også er mulighed for at se kropssproget. Jeg har stilet 12 spørgsmål angående samarbejde mellem pædagoger og psykologer om at minimere brug af magtanvendelser. Det var en god måde at forberede et interview, da der var mulighed for at lave research. Det gav også en mulighed for at kigge på de to professioners kompetence profiler og lave en sammenligning. Der er også mulighed for at sammenligningen kan præge mine spørgsmål og derved simplificere spørgsmålene i de problemstillinger, jeg ser i min undersøgelse. Der har også været god mulighed for at samle imperi om psykologiske teorier såsom neuropædagogik og krap, som står for kognitiv ressource fokuseret og anerkendende pædagogik. Det positive ved at samle al den imperi er, at man måske får en større forståelse for sin opgave.
V. Teori.
Teori: De sociale arenaers betydning.
I denne case er der tale om, at beboeren bevæger sig i flere sociale arenaer; såsom dagbeskæftigelse, institution, familie og hjem. Beboeren skal derfor kunne navigere rundt i forskellige krav og forventninger i fællesskaber. Denne bevægelse mellem sociale arenaer er det kun beboeren, der oplever. Det vil ikke sige, at pædagoger og psykologer ikke kan være bevidste om dette, og have det for øje, hvor mange forskellige sociale arenaer det enkle individ kan begå sig i, for at give individet de bedst mulige rammer for en tryg og rolig hverdag. Så derfor er det vigtigt, at i andre arenaer som for eksempel storcentre, gågader, frisører, tandlæger, læger osv. Man skal holde fokus på individets formåen, da der bliver stillet krav og forventninger til måden, man gebærder sig på i forskellige sociale sammenhæng. Voksne udviklingshæmmede ofte har enten en psykisk social og intellektuel udviklingsalder på 2-4 år: Derfor passer Andy Højholdts teori om sociale arenaers betydning for børn og unge flere steder overens med voksne udviklingshæmmede med en lav psykisk udviklingsalder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på et tæt samarbejde med andre myndigheder i de forskellige sociale arenaer for at minimere brug at magtanvendelser i en §108 institution.3 Når man kikker nærmer på serviceloven §126 står der (kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelsen om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1. der er nærliggende risiko for at personer udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet4.) der kan også indgå magtanvendelser i forbindelse med hygiejne som er beskrevet i servicelovens §127.5 Hvis man kikker på bekendtgørelsen om magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagelige i boformer efter serviceloven. Der er også mulighed for at kikke på retssikkerhedsloven§16a6, der handler om tilsynspligt med personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.
Psykologers kompetencer:
Når man kikker på kompetenceprofilen hos psykologen, kan man se en del fælles træk med pædagogens kompetenceprofil. Så der er der muligheder for at danne relationer i det tværfaglige samarbejde.
Kan man se de retningslinjer, man skal forholde sig til som pædagog eller psykolog, da serviceloven er inkluderet i både pædagogens 6og psykologens kompetenceprofil7. Da jeg har lavet et kvalitativt interview med en pædagogisk informant, vil jeg lægge vægt på psykologens kompetenceprofil, så efter en afsluttet uddannelse skal bacheloren i psykologi kunne:
• Tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger gennem erkendelsen af, at psykologien indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens og anvendelsesmuligheder.
• Identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til psykologiske problemstillinger.
• Forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver indenfor psykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger.
• Forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion og evidens herom.
• Generere hypoteser, stille forskningsspørgsmål og designe en mindre undersøgelse alene og i samarbejde med andre indenfor psykologi, som under vejledning vil kunne afprøves.
• Anvende forskellige dataindsamlingsmetoder relevante for psykologi.
• Analysere data med anvendelse af kvantitative og/eller kvalitative metoder.
• Vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden.
• Reflektere over praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller indenfor psykologi.
• Under vejledning, alene og i samarbejde med andre, udføre en mindre empirisk opgave indenfor psykologi.
Et godt tværprofessionelt samarbejde er kendetegnet ved en koordineret indsats af relevante uddannede fagfolk, der vil føre til optimal ressourceudnyttelse og brug af faglighed i forhold til opgaven. Dialog og gensidige forventninger er en vigtig faktor. Samt at der tilles krav i forhold til opgaven. Det er ligeledes vigtigt at udvise respekt, anerkendelse og have en følelse af fælles ansvar for opgaven for derved skabe et vellykket samarbejde.6
Kvalitativt interview:
Under interviewet lagde informanten vægt på utilsigtede hændelser såsom ikke godkendte magtanvendelser og refleksioner, der bliver sendt retur fra psykologen med en evaluering til institutionen i håb om indsigt og forståelse for det enkelte individ. De kan laves temadage med distriktspsykologen, hvor man kan evaluere de utilsigtede hændelser, der er aktuelle. For at gøre det skal der være ressourcer i både pædagogens kompetence i tværfagligt samarbejde og institutionens økonomi. For at kommunikere optimalt må man kikke på:
Kommunikation og information er central for organisationens vel, hvor alle giver mulighed for at kommunikere med alle, og hvor alle antager, at det er positivt og ønskeligt at fortælle sandheden.7 Det kræver, at de implicerede partnere har tillid til hinanden for at kommunikationsnetværket kan fungere optimalt.
Tværsektionelt samarbejde:
Tværsektionelt samarbejde går i bund og grund ud på at man skal være bevidst om, hvor de forskellige professioner kommer fra. Det er eksempelvis: regioner, stat og kommunen med hver sit overordnede ansvar. Det er også værd at bemærke, at kommunen er opdelt i forskellige forvaltninger såsom socialforvaltningen, kulturforvaltningen osv.8
Når man taler om tværsektionelt samarbejde, er det vigtigt at huske tavshedspligten §27 (Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. Borgerlig straffelov§152 og §§152c-152f, når en oplysning ved lov eller ved anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.9) Dette gælder også den domfældtes interesser.
VI. Analyse.
Analyse.
I en case om Ib, der bor i en institution for domsanbragte med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, er der flere problemstillinger. Jeg har valgt at fokusere på brug af magtanvendelser og tværfagligt samarbejde for at minimere brug af magtanvendelser.
Sociale arenaer:
Hvis jeg kikker på teorien om de sociale arenaer, kan jeg straks genkende de problematikker, der kan opstå både i et overlap fra den ene sociale arena til den anden.
Eksempelvis: fra dagbeskæftigelse til institution er der tale om forskellige krav, der bliver stillet til beboerne. Der kan være tale om, at i dagbeskæftigelsen kan der være arbejdsrelaterede krav med løn. Men i institutionen kan det eksempelvis være madlavning, rengøring eller det at spise sammen med de andre beboere.
Det betyder ikke, at det kun er faguddannede, der stiller krav. Det kan også være med beboere, familien eller alle andre mennesker, individet møder i andre sociale arenaer.
Alle de forskellige krav kan påvirke individets psykiske tilstand. Og alle disse krav kan føre til uhensigtsmæssige udadreagerende adfærd og dermed utilsigtede hændelser, der ikke er til gavn for nogen. Hvad der kan påvirke individets psykiske tilstand er forskelligt fra det ene individ til det andet.
Men det er også forskellige krav, der bliver stillet i de forskellige sociale arenaer. Men det er ikke kun de sociale arenaer, der kan påvirke beboeren. Det kan for eksempel også være sorg, uopfyldte ønsker, kæreste og uvished.
Derfor er det vigtigt, at der er stillet den rigtige diagnose, så pædagogen kan få en forhåndsviden om den enkelte beboers psykiske, sociale og intellektuelle formåen i forhold til samarbejdet mellem psykologer og pædagoger i at mindske brug af magtanvendelser. Diagnosen bliver stillet af en psykiater eller en psykolog.
Psykologens kompetencer:
De kompetencer, psykologen har tilegnet sig via sin udannelse, er relateret til forskning og indsigt i hvert enkelte individs handicap og teoretiske anvendelsesmuligheder samt at forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion. Det vil sige at både beboere og pædagoger kan med fordel drage nytte af psykologers viden herom.
Kvalitativt interview:
Jeg valgte at lave et interview med dybdegående spørgsmål, hvor jeg spurgte ind til den praktiske erfaring informanten har i forhold til magtanvendelser og tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og psykologer. Jeg føler, det var en god kilde, der havde en væsentlig indsigt i den samarbejdsform mellem pædagoger og psykologer. Informanten lagde også vægt på etikken om, at pædagoger er der for beboernes skyld, og magtanvendelser helst skal undgås via indsigt i handicapforståelse.
Tværfagligt samarbejde:
Der er godt gang i det tværfaglige samarbejde allerede.
Hver gang der forgår en utilsigtet hændelse, skal den dokumenters. Der tale om trusler og magtanvendelser, som først skal skrives og så bliver den sendt til forstanderen og sikkerhedsrepræsentanten.
De tager den op til evaluering til personalemøde og derefter bliver de sendt til regionens psykolog, der enten godkender eller ikke godkender dem.
Hvis de ikke bliver godkendt evaluerer psykologen dem og sender sin evaluering tilbage til institutionen, der evaluerer igen. Hvis pædagogerne ikke kan efterleve denne evaluering, kan institutionen lave en temadag sammen med psykologen, hvor man kan bearbejde den utilsigtede hændelse. De nye pædagogiske tiltag kan nu tilføres i handleplanen/personbeskrivelse.
Når man kikker på samarbejdet mellem psykologer og pædagoger, er det en proces, der har været i gang i mange år. Det vil sige når pædagoger tager sin uddannelse, er der en del litteratur, der er skrevet af psykologer, og der er ansat psykologer på seminarier, der er med til at undervise pædagogstuderende i håb om en fælles forståelse for det hele menneske fra vugge til grav.
Det er godt med samarbejde på tværs af fag. Men det skulle undre mig, om der er pædagoger, der underviser på psykologuddannelsen, da det er pædagoger, der står midt i de forskellige situationer med beboerne.
Mellem pædagoger og psykologer er der helt klart nogle fælles mål og delmål. Begge parter lægger vægt på individets trivsel i et livsforløb.
Tværsektionelt samarbejde:
I en anskuelse af tværsektionelt samarbejde er det af betydelig karakter at vide, hvor de forskellige samarbejdspartnere er ansat. Det er ikke lige meget, om en psykolog er ansat med relation til institutionen eller er ansat i et andet forum. Det samme kan man sige om pædagoger. Altså kan to pædagoger, der er ansat i samme institution godt tale frit til hinanden om en beboer. Mens to pædagoger fra hver institution skal overholde tavshedspligten. I værste tilfælde kan man få en dom eller blive fyret eller få en reprimande, hvis man ikke overholder tavshedspligten.
Handleplan/personbeskrivelser.
Det er pædagogerne, der udarbejder forslag til en handleplan for det enkle individ med langsigtede og kortsigtede mål, personbeskrivelse og andre visioner. Derefter afholdes §141 møde med de implicerede parter såsom socialrådgiver, familien, pædagoger og andre involverede parter i det tværprofessionelle samarbejde. Disse handleplaner en vejledning i det arbejde, der skal udføres med individet. Handleplanerne godkendes på et §1412 møde.
Den handleplan, der er godkendt, er dog kun en hensigtserklæring. Så selv om den er udarbejdet og godkendt i det tværpofessionelle samarbejde, er det ikke en lov men kun en erklæring om de positive intentioner og visioner, der er i forhold til den enkelte beboer og dennes udvikling.
Det vil sige, at man ikke bare kan skrive hvad som helst og så bare henvise til en handleplan, når man står midt i en utilsigtet hændelse. Altså hvis man desværre er havnet i en magtanvendelse, og der eksempelvis står i handleplanen, at beboeren, der piller bussemænd, skal pacificeres på grund af, at andre beboere ikke skal begynde at gøre det samme. Dette holder ikke, da handleplanen kun er en hensigtserklæring og skal være juridisk korrekt, hvor man tager hensyn til de love, der gælder for domfældte udviklingshæmmede beboer. Så man skal have et etisk og lovmæssigt udgangspunkt, så man kan varetage beboerens interesser etisk og forsvarligt, så man ikke unødvendigt skal udsætte beboer eller samfund for overlast.
Institutionen:
Dette kan kun lade sig gøre, hvis institutionens ledelse og personale tilstræber det og har økonomi til det. Der er den mulighed, at pædagogen eksempelvis kan få kurser i forskellige pædagogiske og psykologiske perspektiver såsom kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Også kaldet krap.
Eller kurser i neuropædagogik der er en måde at forstå hjernens opbygning og de forskellige centre i hjernen og derved kunne hjælpe beboere, der har en sen hjerneskade eller psykisk handicap ved at få en bedre indsigt i handicapforståelse.
Ellers vil jeg gerne fremhæve, at der kan være tale om institutionskulturen om måden at drage omsorg for medarbejdere og beboere ved at have en anerkendende kommunikationsform.
Økonomi:
Hvis man kikker på det økonomiske, er det en dyr proces, der kræver et utal af ressourcer og arbejdstimer, så derfor er det i alles interesse at minimere brug af magtanvendelser og utilsigtede hændelser. Men så går der økonomi og politik i det. Det er et område jeg har valgt ikke at fokusere på, men er bevidst om problematikken og synes, det er et spændende område, der ikke er til at overse.
VII. Konklusion.
Konklusion:
Når jeg kikker på min opgave med min baggrundsviden om emnet, må jeg nok sige, at der virkelig er et udvidet tværfagligt samarbejde i gang mellem pædagoger og psykologer. Men jeg mener også, at det ikke er nok men er godt på vej, da al den korrespondance mellem psykologer og pædagoger kan forsinke nye tiltag i det pædagogiske arbejde og den ny læring til pædagogerne. Det optimale må være, at der mindst er en psykolog ansat i en institution for domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn for at få hurtigere sparring. Desuden undrer det mig, at der ikke er nogen redegørelser for psykiske magtanvendelser, da det kunne være et fokusområde. Jeg må desværre også konkludere, at det ikke er alle trusler og magtanvendelser, der bliver indberettet. Det betyder, at beboeren ikke får den optimale støtte og vejledning efter en utilsigtet hændelse. Og er derfor bliver udsat for pædagogisk svigt. Det betyder også, at pædagogisk personale ikke får den læring, de kunne have fået i den enkelte situation med den utilsigtede hændelse. Jeg må også konkludere, at økonomi har betydning for de ressourcer, der er til rådighed for den enkelte institution i at minimere brug af magtanvendelser.
VIII. Referencer litteratur liste.
1Socialpædagogisk regelsamling§ 0108
2Andy Højholdt. Den tværprofessionelle praktiker. Side 61. 62. 63.
3 Socialpædagogisk Regelsamling. § 108
4 Socialpædagogisk Regelsamling § 126.
5Socialpædagogisk regelsamling. § 127.
6 Sigtede og domfældte under kommunalt tilsyn. NDU. retssikkerhedsloven. § 16 a.
7 http://www.sdu.dk/Uddannelse/Bachelor/Psykologi/Kompetenceprofil
8 htt://www.bkchefer.dk/uploads/File/a040120apdf
9 Individ institution og samfund. Side. 301
10 Dansk kultur og kommunikation. Side.140-145.
11 Den tværprofessionelle praktiker. Andy Højholdt. Side 34.
12 Socialpædagogisk regelsamling. Kapitel 8( §27)
13 Socialpædagogisk regelsamling § 141.
14 Socialpædagogisk regelsamling § 141.
IX. Bøger der er brugt i forhold til opgaven.
1. Andy Højholdt. Den tværprofessionelle praktiker. Hans Reitzeis Forlag.
2. Breinholt, Christian og Christiansen Jørgen, 2009” socialpædagogisk regelsamling” 3 udgave, 2009, grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn.
3. NDU. Sigtede og domfældte udviklings hæmmet under kommunalt tilsyn. Region Midtjylland er driftsherre for NDU. 1 udgave november 2009. Tryk: Scanprint A/S.
4. Susanne Idun Mørch. Individ, institution, og samfund. 1 udgave, 3 oplag. Susanne idun mørk og Academica, Århus 2007. tryk: special trykkeriet Viborg A/S
5. Mogens Sørensen. Dansk kultur og kommunikation. 2 udgave 1 udgave 2009. Akademisk forlag.
II. Case. 2
III. Problemformulering. 3
IV. Metode. 3
V. Teori. 4
VI. Analyse. 7
VII. Konklusion. 11
VIII. Referencer litteratur liste. 11
IX. Bøger der er brugt i forhold til opgaven. 12
I. Indledning.
Indledning:
I min opgave prøver jeg på at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde mellem psykologer og pædagoger i at få minimeret brug af magtanvendelser i en institution for voksne sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn. Der er også kikket på de sociale arenaer om, hvordan de kan have indflydelse på en udad reagerende adfærd. Du vil også læse om et kvalitativt interview og om handleplaner/personbeskrivelser. Der er også fokuseret på psykologers kompetenceprofil. Og der er kikket på serviceloven og retssikkerhedsloven. God læselyst.
II. Case.
På døgninstitution for udviklingshæmmede voksne bor Ib, som har en dom til opsyn, da Ib er dømt som brandstifter. Det vil sige, at Ib skal være under opsyn i al den tid, han er vågen og ikke på noget tidspunkt må overlades til sig selv. Ib er 32 år og 186 cm høj og vejer 116 kg. Ib har en diagnose, der hedder Tyrettesyndrom og har også Asbergersyndrom. Disse handicaps har indflydelse på Ibs sindstilstand. Det fører til uhensigtsmægtige verbale udladninger i sociale situationer. I større forsamlinger bliver Ib letantændelig, som igen har indvirkning på Ibs handicap, der gør, at Ib udviser en truende adfærd over for tætstående mennesker.
Ib har i længere tid haft det svært og vil ikke modtage den støtte, han har fået tilbudt såsom beskæftigelse i dagtilbud og hjælp til indsigt i sit handicap. Ib har været til fare sig selv og overfor en medbeboer, hvor det endte med magtanvendelse og en del trusler mod en medbeboer og personalet.
Ibs forældre har spurgt Ib, om han gerne vil hjem en weekend og besøge dem. Det vil Ib gerne og spørger, om vi vil hjælpe ham med at søge en udgang hos statsadvokaten, da Ib ikke selv er i stand til at skrive en ansøgning. Ibs forældre skal have opsyn med ham fra fredag til søndag. De vil også søge om, om Ib kan køre med tog ned til dem, da de ikke har mulighed for at hente ham.
III. Problemformulering.
Hvordan kan psykologer og pædagoger, samarbejde om at minimere brug af magtanvendelser på en døgninstitution for domfældte, udviklingshæmmede voksne?
IV. Metode.
Jeg har valgt at lave et kvalitativt interview med en pædagogisk informant, der er uddannet omsorgsassistent med en pædagogisk overbygning. Informanten er desuden sikkerhedsrepræsentant på en§108 institution. Hvis man ser positivt på det, er det rart med en informant, der har en høj anciennitet og viden om magtanvendelser og har samarbejde med psykologer. Eventuelle ulemper kan være, at det efter 35 år i faget er muligt at få et farvet syn på de problematikker, der er i spørgsmålene eller uddannelsen. Informanten er måske ikke blevet opdateret jævnligt nok. Jeg har optaget interviewet på diktafon. Det er en god måde, da man kan gentage svarene i et forsøg på at forstå dem. Et andet alternativ ville være at optage interview med et videokamera, da der i et visuelt interview også er mulighed for at se kropssproget. Jeg har stilet 12 spørgsmål angående samarbejde mellem pædagoger og psykologer om at minimere brug af magtanvendelser. Det var en god måde at forberede et interview, da der var mulighed for at lave research. Det gav også en mulighed for at kigge på de to professioners kompetence profiler og lave en sammenligning. Der er også mulighed for at sammenligningen kan præge mine spørgsmål og derved simplificere spørgsmålene i de problemstillinger, jeg ser i min undersøgelse. Der har også været god mulighed for at samle imperi om psykologiske teorier såsom neuropædagogik og krap, som står for kognitiv ressource fokuseret og anerkendende pædagogik. Det positive ved at samle al den imperi er, at man måske får en større forståelse for sin opgave.
V. Teori.
Teori: De sociale arenaers betydning.
I denne case er der tale om, at beboeren bevæger sig i flere sociale arenaer; såsom dagbeskæftigelse, institution, familie og hjem. Beboeren skal derfor kunne navigere rundt i forskellige krav og forventninger i fællesskaber. Denne bevægelse mellem sociale arenaer er det kun beboeren, der oplever. Det vil ikke sige, at pædagoger og psykologer ikke kan være bevidste om dette, og have det for øje, hvor mange forskellige sociale arenaer det enkle individ kan begå sig i, for at give individet de bedst mulige rammer for en tryg og rolig hverdag. Så derfor er det vigtigt, at i andre arenaer som for eksempel storcentre, gågader, frisører, tandlæger, læger osv. Man skal holde fokus på individets formåen, da der bliver stillet krav og forventninger til måden, man gebærder sig på i forskellige sociale sammenhæng. Voksne udviklingshæmmede ofte har enten en psykisk social og intellektuel udviklingsalder på 2-4 år: Derfor passer Andy Højholdts teori om sociale arenaers betydning for børn og unge flere steder overens med voksne udviklingshæmmede med en lav psykisk udviklingsalder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på et tæt samarbejde med andre myndigheder i de forskellige sociale arenaer for at minimere brug at magtanvendelser i en §108 institution.3 Når man kikker nærmer på serviceloven §126 står der (kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelsen om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1. der er nærliggende risiko for at personer udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet4.) der kan også indgå magtanvendelser i forbindelse med hygiejne som er beskrevet i servicelovens §127.5 Hvis man kikker på bekendtgørelsen om magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagelige i boformer efter serviceloven. Der er også mulighed for at kikke på retssikkerhedsloven§16a6, der handler om tilsynspligt med personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.
Psykologers kompetencer:
Når man kikker på kompetenceprofilen hos psykologen, kan man se en del fælles træk med pædagogens kompetenceprofil. Så der er der muligheder for at danne relationer i det tværfaglige samarbejde.
Kan man se de retningslinjer, man skal forholde sig til som pædagog eller psykolog, da serviceloven er inkluderet i både pædagogens 6og psykologens kompetenceprofil7. Da jeg har lavet et kvalitativt interview med en pædagogisk informant, vil jeg lægge vægt på psykologens kompetenceprofil, så efter en afsluttet uddannelse skal bacheloren i psykologi kunne:
• Tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger gennem erkendelsen af, at psykologien indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens og anvendelsesmuligheder.
• Identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til psykologiske problemstillinger.
• Forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver indenfor psykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger.
• Forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion og evidens herom.
• Generere hypoteser, stille forskningsspørgsmål og designe en mindre undersøgelse alene og i samarbejde med andre indenfor psykologi, som under vejledning vil kunne afprøves.
• Anvende forskellige dataindsamlingsmetoder relevante for psykologi.
• Analysere data med anvendelse af kvantitative og/eller kvalitative metoder.
• Vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden.
• Reflektere over praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller indenfor psykologi.
• Under vejledning, alene og i samarbejde med andre, udføre en mindre empirisk opgave indenfor psykologi.
Et godt tværprofessionelt samarbejde er kendetegnet ved en koordineret indsats af relevante uddannede fagfolk, der vil føre til optimal ressourceudnyttelse og brug af faglighed i forhold til opgaven. Dialog og gensidige forventninger er en vigtig faktor. Samt at der tilles krav i forhold til opgaven. Det er ligeledes vigtigt at udvise respekt, anerkendelse og have en følelse af fælles ansvar for opgaven for derved skabe et vellykket samarbejde.6
Kvalitativt interview:
Under interviewet lagde informanten vægt på utilsigtede hændelser såsom ikke godkendte magtanvendelser og refleksioner, der bliver sendt retur fra psykologen med en evaluering til institutionen i håb om indsigt og forståelse for det enkelte individ. De kan laves temadage med distriktspsykologen, hvor man kan evaluere de utilsigtede hændelser, der er aktuelle. For at gøre det skal der være ressourcer i både pædagogens kompetence i tværfagligt samarbejde og institutionens økonomi. For at kommunikere optimalt må man kikke på:
Kommunikation og information er central for organisationens vel, hvor alle giver mulighed for at kommunikere med alle, og hvor alle antager, at det er positivt og ønskeligt at fortælle sandheden.7 Det kræver, at de implicerede partnere har tillid til hinanden for at kommunikationsnetværket kan fungere optimalt.
Tværsektionelt samarbejde:
Tværsektionelt samarbejde går i bund og grund ud på at man skal være bevidst om, hvor de forskellige professioner kommer fra. Det er eksempelvis: regioner, stat og kommunen med hver sit overordnede ansvar. Det er også værd at bemærke, at kommunen er opdelt i forskellige forvaltninger såsom socialforvaltningen, kulturforvaltningen osv.8
Når man taler om tværsektionelt samarbejde, er det vigtigt at huske tavshedspligten §27 (Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. Borgerlig straffelov§152 og §§152c-152f, når en oplysning ved lov eller ved anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.9) Dette gælder også den domfældtes interesser.
VI. Analyse.
Analyse.
I en case om Ib, der bor i en institution for domsanbragte med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, er der flere problemstillinger. Jeg har valgt at fokusere på brug af magtanvendelser og tværfagligt samarbejde for at minimere brug af magtanvendelser.
Sociale arenaer:
Hvis jeg kikker på teorien om de sociale arenaer, kan jeg straks genkende de problematikker, der kan opstå både i et overlap fra den ene sociale arena til den anden.
Eksempelvis: fra dagbeskæftigelse til institution er der tale om forskellige krav, der bliver stillet til beboerne. Der kan være tale om, at i dagbeskæftigelsen kan der være arbejdsrelaterede krav med løn. Men i institutionen kan det eksempelvis være madlavning, rengøring eller det at spise sammen med de andre beboere.
Det betyder ikke, at det kun er faguddannede, der stiller krav. Det kan også være med beboere, familien eller alle andre mennesker, individet møder i andre sociale arenaer.
Alle de forskellige krav kan påvirke individets psykiske tilstand. Og alle disse krav kan føre til uhensigtsmæssige udadreagerende adfærd og dermed utilsigtede hændelser, der ikke er til gavn for nogen. Hvad der kan påvirke individets psykiske tilstand er forskelligt fra det ene individ til det andet.
Men det er også forskellige krav, der bliver stillet i de forskellige sociale arenaer. Men det er ikke kun de sociale arenaer, der kan påvirke beboeren. Det kan for eksempel også være sorg, uopfyldte ønsker, kæreste og uvished.
Derfor er det vigtigt, at der er stillet den rigtige diagnose, så pædagogen kan få en forhåndsviden om den enkelte beboers psykiske, sociale og intellektuelle formåen i forhold til samarbejdet mellem psykologer og pædagoger i at mindske brug af magtanvendelser. Diagnosen bliver stillet af en psykiater eller en psykolog.
Psykologens kompetencer:
De kompetencer, psykologen har tilegnet sig via sin udannelse, er relateret til forskning og indsigt i hvert enkelte individs handicap og teoretiske anvendelsesmuligheder samt at forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion. Det vil sige at både beboere og pædagoger kan med fordel drage nytte af psykologers viden herom.
Kvalitativt interview:
Jeg valgte at lave et interview med dybdegående spørgsmål, hvor jeg spurgte ind til den praktiske erfaring informanten har i forhold til magtanvendelser og tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og psykologer. Jeg føler, det var en god kilde, der havde en væsentlig indsigt i den samarbejdsform mellem pædagoger og psykologer. Informanten lagde også vægt på etikken om, at pædagoger er der for beboernes skyld, og magtanvendelser helst skal undgås via indsigt i handicapforståelse.
Tværfagligt samarbejde:
Der er godt gang i det tværfaglige samarbejde allerede.
Hver gang der forgår en utilsigtet hændelse, skal den dokumenters. Der tale om trusler og magtanvendelser, som først skal skrives og så bliver den sendt til forstanderen og sikkerhedsrepræsentanten.
De tager den op til evaluering til personalemøde og derefter bliver de sendt til regionens psykolog, der enten godkender eller ikke godkender dem.
Hvis de ikke bliver godkendt evaluerer psykologen dem og sender sin evaluering tilbage til institutionen, der evaluerer igen. Hvis pædagogerne ikke kan efterleve denne evaluering, kan institutionen lave en temadag sammen med psykologen, hvor man kan bearbejde den utilsigtede hændelse. De nye pædagogiske tiltag kan nu tilføres i handleplanen/personbeskrivelse.
Når man kikker på samarbejdet mellem psykologer og pædagoger, er det en proces, der har været i gang i mange år. Det vil sige når pædagoger tager sin uddannelse, er der en del litteratur, der er skrevet af psykologer, og der er ansat psykologer på seminarier, der er med til at undervise pædagogstuderende i håb om en fælles forståelse for det hele menneske fra vugge til grav.
Det er godt med samarbejde på tværs af fag. Men det skulle undre mig, om der er pædagoger, der underviser på psykologuddannelsen, da det er pædagoger, der står midt i de forskellige situationer med beboerne.
Mellem pædagoger og psykologer er der helt klart nogle fælles mål og delmål. Begge parter lægger vægt på individets trivsel i et livsforløb.
Tværsektionelt samarbejde:
I en anskuelse af tværsektionelt samarbejde er det af betydelig karakter at vide, hvor de forskellige samarbejdspartnere er ansat. Det er ikke lige meget, om en psykolog er ansat med relation til institutionen eller er ansat i et andet forum. Det samme kan man sige om pædagoger. Altså kan to pædagoger, der er ansat i samme institution godt tale frit til hinanden om en beboer. Mens to pædagoger fra hver institution skal overholde tavshedspligten. I værste tilfælde kan man få en dom eller blive fyret eller få en reprimande, hvis man ikke overholder tavshedspligten.
Handleplan/personbeskrivelser.
Det er pædagogerne, der udarbejder forslag til en handleplan for det enkle individ med langsigtede og kortsigtede mål, personbeskrivelse og andre visioner. Derefter afholdes §141 møde med de implicerede parter såsom socialrådgiver, familien, pædagoger og andre involverede parter i det tværprofessionelle samarbejde. Disse handleplaner en vejledning i det arbejde, der skal udføres med individet. Handleplanerne godkendes på et §1412 møde.
Den handleplan, der er godkendt, er dog kun en hensigtserklæring. Så selv om den er udarbejdet og godkendt i det tværpofessionelle samarbejde, er det ikke en lov men kun en erklæring om de positive intentioner og visioner, der er i forhold til den enkelte beboer og dennes udvikling.
Det vil sige, at man ikke bare kan skrive hvad som helst og så bare henvise til en handleplan, når man står midt i en utilsigtet hændelse. Altså hvis man desværre er havnet i en magtanvendelse, og der eksempelvis står i handleplanen, at beboeren, der piller bussemænd, skal pacificeres på grund af, at andre beboere ikke skal begynde at gøre det samme. Dette holder ikke, da handleplanen kun er en hensigtserklæring og skal være juridisk korrekt, hvor man tager hensyn til de love, der gælder for domfældte udviklingshæmmede beboer. Så man skal have et etisk og lovmæssigt udgangspunkt, så man kan varetage beboerens interesser etisk og forsvarligt, så man ikke unødvendigt skal udsætte beboer eller samfund for overlast.
Institutionen:
Dette kan kun lade sig gøre, hvis institutionens ledelse og personale tilstræber det og har økonomi til det. Der er den mulighed, at pædagogen eksempelvis kan få kurser i forskellige pædagogiske og psykologiske perspektiver såsom kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Også kaldet krap.
Eller kurser i neuropædagogik der er en måde at forstå hjernens opbygning og de forskellige centre i hjernen og derved kunne hjælpe beboere, der har en sen hjerneskade eller psykisk handicap ved at få en bedre indsigt i handicapforståelse.
Ellers vil jeg gerne fremhæve, at der kan være tale om institutionskulturen om måden at drage omsorg for medarbejdere og beboere ved at have en anerkendende kommunikationsform.
Økonomi:
Hvis man kikker på det økonomiske, er det en dyr proces, der kræver et utal af ressourcer og arbejdstimer, så derfor er det i alles interesse at minimere brug af magtanvendelser og utilsigtede hændelser. Men så går der økonomi og politik i det. Det er et område jeg har valgt ikke at fokusere på, men er bevidst om problematikken og synes, det er et spændende område, der ikke er til at overse.
VII. Konklusion.
Konklusion:
Når jeg kikker på min opgave med min baggrundsviden om emnet, må jeg nok sige, at der virkelig er et udvidet tværfagligt samarbejde i gang mellem pædagoger og psykologer. Men jeg mener også, at det ikke er nok men er godt på vej, da al den korrespondance mellem psykologer og pædagoger kan forsinke nye tiltag i det pædagogiske arbejde og den ny læring til pædagogerne. Det optimale må være, at der mindst er en psykolog ansat i en institution for domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn for at få hurtigere sparring. Desuden undrer det mig, at der ikke er nogen redegørelser for psykiske magtanvendelser, da det kunne være et fokusområde. Jeg må desværre også konkludere, at det ikke er alle trusler og magtanvendelser, der bliver indberettet. Det betyder, at beboeren ikke får den optimale støtte og vejledning efter en utilsigtet hændelse. Og er derfor bliver udsat for pædagogisk svigt. Det betyder også, at pædagogisk personale ikke får den læring, de kunne have fået i den enkelte situation med den utilsigtede hændelse. Jeg må også konkludere, at økonomi har betydning for de ressourcer, der er til rådighed for den enkelte institution i at minimere brug af magtanvendelser.
VIII. Referencer litteratur liste.
1Socialpædagogisk regelsamling§ 0108
2Andy Højholdt. Den tværprofessionelle praktiker. Side 61. 62. 63.
3 Socialpædagogisk Regelsamling. § 108
4 Socialpædagogisk Regelsamling § 126.
5Socialpædagogisk regelsamling. § 127.
6 Sigtede og domfældte under kommunalt tilsyn. NDU. retssikkerhedsloven. § 16 a.
7 http://www.sdu.dk/Uddannelse/Bachelor/Psykologi/Kompetenceprofil
8 htt://www.bkchefer.dk/uploads/File/a040120apdf
9 Individ institution og samfund. Side. 301
10 Dansk kultur og kommunikation. Side.140-145.
11 Den tværprofessionelle praktiker. Andy Højholdt. Side 34.
12 Socialpædagogisk regelsamling. Kapitel 8( §27)
13 Socialpædagogisk regelsamling § 141.
14 Socialpædagogisk regelsamling § 141.
IX. Bøger der er brugt i forhold til opgaven.
1. Andy Højholdt. Den tværprofessionelle praktiker. Hans Reitzeis Forlag.
2. Breinholt, Christian og Christiansen Jørgen, 2009” socialpædagogisk regelsamling” 3 udgave, 2009, grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn.
3. NDU. Sigtede og domfældte udviklings hæmmet under kommunalt tilsyn. Region Midtjylland er driftsherre for NDU. 1 udgave november 2009. Tryk: Scanprint A/S.
4. Susanne Idun Mørch. Individ, institution, og samfund. 1 udgave, 3 oplag. Susanne idun mørk og Academica, Århus 2007. tryk: special trykkeriet Viborg A/S
5. Mogens Sørensen. Dansk kultur og kommunikation. 2 udgave 1 udgave 2009. Akademisk forlag.
tirsdag den 25. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)