I første kapitel beskrives bogens forløb og de 3 temaer den bog tager udgangspunkt i.
Der er læring, sprog, og forbyggende stimulering. Der er taget udgangspunkt i en konstruktivistisk tænkemåde. F.eks. Piaget og Vygotsky. Viden er ikke noget, der passivt arves; viden konstrueres via aktiv handling og i samspil med et socialt miljø. Der beskrives også hvor vigtigt der er for barnet at blive stimuleret i de tidlige år da de tidlige år danner grundlaget for videre læring. Hjernen er plastisk, og udviklingstempoet er højt. Høj er også barnets læringsmodtagelighed og motivation for at lærer. Der bliver også lagt vægt på, at læring for et førskole barn skal foregå, inden for barnets interesse områder. Årene før skole start er pædagogiske gyldne år men samtidig er småbørnsalderen sårbar. Nysgerrighed og lære lyst der ikke bliver mødt af interneret voksne, kan let blive erstattet af passivitet og ligegyldighed. Mangel på denne stimulering kan have store konsekvenser fo den emotionelle, sociale, sproglig og intellektuelle udvikling.
Om for hold mellem teori og praksis.
Da børn ikke er ens og kommer for forskellige sociale baggrund. Er der også altid børn med specielle behov. Der for kan man normalt ikke satse på en bestemt teokratisk retning eller et bestemt perspektiv. Det handler om at pædagogen skal have en teoretisk indsigt, samt relationer mellem pædagog og barn.
Sprog stimulering i børnehaven?
Man er helt overbevist om at sprog stimulering i børnehaven er til gavn i børnehaven. Men sprogstimulering er noget der skal foregå i leg, og aktiviteter så som rolle spil f. eks. Man leger købmand eller andet man kan finde på. og ikke som i folkeskolens undervisnings = tavle læring.
”Emergent literacy” traditioner.
Der henvises til skriftsproglige færdigheder som langsomt kommer op til overfladen hos førskole børn og kommer til syne i glimter før børene lærer at læse og skrive.
